Nyhedsbrev August 2012

Kære medlemmer af Grundejerforeningen Fyrrelunden.

Bestyrelsen håber meget, at alle har haft en god sommer – med lidt blandingsvejr, men dog acceptabelt (efter danske forhold).

Rigtig mange medlemmer gør meget for at skabe pæne rammer omkring deres fritidshuse, tynder ud, tager hensyn til naboers lysforhold m.m. Stierne bliver slået, og fællesarealet gror på livet løs.

MEN – mange steder vokser beplantningen ud mod stierne ret så langt uden for skelpæle og har gennem de seneste år snævret stierne unødigt ind. Ejerne af disse grunde opforderes til at beskære beplantningen, der går ud over skelpælene; større grene på træer m.m. kan flere steder godt trænge til en hækkesaks eller håndsav. Jf. deklarationerne og diverse bekendtgørelser (Hegn klippes til skel). Hegn placeres 0,4 m fra skel, IKKE asfaltkanten.

Derudover gør vi i samme forbindelse opmærksom på, at der er nogle frihøjder, der skal overholdes, jf. privatvejsloven. (4,20 m frit over vejen, 2,75 m frit over rabatten (enten til skel eller i 1 meters afstand).

Så der er også lidt at nusse med i de kommende weekender.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen