Områdets forhistorie

Ved Weichel-istidens afslutning for ca. 11.500 år siden lå Danmark som åbent tundralandskab med mammut, uldhåret næsehorn, moskusokser, rensdyr og kæmpehjort. Der var muligvis mennesker til stede. (Kilde: Københavns Universitets almanak 2004).

Halsnæs er et af Nordsjællands ældste landskaber, - et morænelandskab opstået under et isfremstød i sidste istid. Store dele blev senere dækket af flyvesand.

Halsnæs var dengang en ø, skilt fra Nordsjælland ved Brødemosesund. Siden stenalderen har Nordsjælland hævet sig 5-7 meter, - en process, der stadig foregår som frigørelse fra istidens måske 2 km tykke isskjold.

Beboelse i Broncealderen (ca. 5000 år siden) er bevidnet af en del gravhøje rundt om på Halsnæs.

Gravhøjen (en delvis ødelagt jættestue) på vores fællesareal blev udgravet i 1854. Der blev fundet flintøkser, ravperler og lerkrukker (Kilde: Bogen om Frederiksborg Amt, Hillerød 1969).

Navnet "Tollerup" stammer muligvis fra Tolle/Tolla, som er svensk. Bynavne, der ender på -rup betyder udflytterby. Byen er nævnt første gang ca. år 1100, hvor den omtales som Tollethorp. Den hører derfor interessant nok til de ældre i Danmark.